Overnattede en uge i november. Hotellet ligger lige overfor Politechnico di Milano's hovedbygning, mens værelserne alle peger ud mod diverse baggårde. Der er ingen nat-reception (ret beskrivelsen, hotels.com!), men det var nemt at få en nøgle på trods af vi kom meget sent. værelserne er ucharmerende med kun enten helt tændt eller helt slukket lys og et lille fjernsyn med 2-300 italienske kanaler. reklamebillederne er ret præcise. Varmen slukkedes om natten. Badeværelset var lille og ligeså bruseren, men rengøringen var upåklagelig. morgenmad var italiensk, dvs. 1 frisklavet kop kaffe + en frisk croissant med noget i (chokolade), der blev serveret i den lille reception. Der ligger en god, hyggelig irsk pub ved siden af med mere end 100 whiskies, og det trak op.