
København kan som resten af Danmark være en dyr destination, men vores hovedstad har heldigvis også masser af historiske seværdigheder og oplevelser, som ikke vælter budgettet. Det koster ikke en øre at gå en tur langs kanalerne og tage billeder af de flotte bygningsværker. Hvis du er kunstinteresseret, er der gratis entré til Ny Carlsberg Glyptotek om tirsdagen, mens Thorvaldsens Museum har gratis entré om onsdagen.
København er også blevet kåret som verdens bedste cykelby ad flere omgange. Slut dig til strømmen af cyklister ved at leje en bycykel over mobilen eller hos en cykelhandler for en dag. På den måde kan du opleve byen som en rigtig københavner, og du kan nemt og hurtigt komme rundt til Københavns slotte, parker og hippe kvarterer. Læs videre for at få vores guide til budgetvenlige oplevelser i København.
En skulptur af sagnet om den oldnordiske gudinde Gefion
Toll für: Paare, Foto, Budget
Slå et smut forbi det smukke Gefionspringvand ved Københavns Havn, og oplev byen fra havnesiden. Gefionspringvandet afbilder den oldnordiske gudinde Gefion, som pløjede hele Sjælland ud af Sverige. Du ser gudinden Gefion på toppen af springvandet med de fire okser, pløjende igennem vandet, der falder ned ad det store monument.
Med udsigt til Refshaleøen og Operahuset på den anden side af vandet er der rig mulighed for at gå på opdagelse i denne del af København. Danmarks hovedstad er kendt for sine mange historiske og pragtfulde monumenter, så Gefionspringvandet er bestemt et besøg værd. Mehr anzeigen
Lage: Churchillparken, 1263 København K, Danmark

Gefionspringvandet
Tag billeder af de farverige huse i Nyhavn
Toll für: Foto, Budget
De farvestrålende huse langs vandet i Nyhavn har gjort området til et af de mest fotograferede steder i København. Gå en tur langs kanalen, og tag et par billeder til Instagram, inden du slår dig ned på en af de mange caféer og restauranter. Nyhavn er også et godt sted at nyde en drink eller et par øl om aftenen i godt selskab. Mehr anzeigen
Lage: Nyhavn, 1051 København K, Danmark

Nyhavn
Nyd udsigten over København fra toppen af Observatoriehøjen
Toll für: Paare, Familien, Budget
Botanisk Have i København rummer over 13.000 plantearter fra troperne, Arktis og Europas bjergområder. Der er over 25 væksthuse i haven, hvoraf det ældste er Palmehuset. Det blev anlagt i 1874 og har et 16 meter højt udkigspunkt, som er tilgængeligt via en vindeltrappe. Der er gratis adgang til Botanisk Have i København året rundt, mens der skal betales entré til Palmehuset. Vær opmærksom på, at både haven og væksthusene kun er åbne på bestemte tidspunkter i løbet af året. Mehr anzeigen
Lage: Gothersgade 128, 1123 København K, Danmark
Öffnungszeiten: Dagligt fra kl. 08.30 til kl. 16.00 (fra april til september indtil kl. 18.00)
Telefon: +45 3532 2222

Botanisk Have i København
Hovedstadens største og mest befærdede plads
Toll für: Geschichte, Foto
Rådhuspladsen i København er både en gammel og en ny plads. Før det i 1870’erne blev besluttet at flytte Københavns Rådhus fra den gamle beliggenhed ved Nytorv, lå der på stedet et halmtorv, som blev flyttet længere ud på Vesterbro. Bystyret havde ambitioner om at give København et rådhus og en plads, der kunne måle sig med de øvrige europæiske hovedstæders. Arkitekten Martin Nyrop blev sat på sagen, og hans bygningsværk, der var inspireret af rådhuset i Sienna, stod klar i 1905.
Rådhuspladsen flankeret af H.C. Andersens Boulevard er et af de mest trafikerede steder i København, og den åbne plads har undergået adskillige ombygninger gennem årene.
Lage: Rådhuspladsen, 1550 København V, Danmark

Rådhuspladsen
Besøg Vor Frue Kirke, og mærk roen sænke sig
Toll für: Geschichte, Foto
Selvom Vor Frue Kirke “kun” har været domkirke siden 1922, har der stået en kirke på stedet siden 1200-tallet. Op gennem tiden er kirken blevet anvendt til royale seværdigheder såsom kongelige bryllupper og kroninger – og det er ikke svært at forstå hvorfor. Denne smukke kirke er opført i klassisk stil og udsmykket både udvendigt og indvendigt af den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.
Lige så snart du træder ind gennem dørene til Vor Frue Kirke, vil du kunne mærke, hvordan roen sænker sig, mens du lader dig overvælde af kirkens skønhed. Det majestætiske kirkerum danner rammerne for gudstjenester såvel som orgel- og korkoncerter. Mehr anzeigen
Lage: Nørregade 8, 1165 København, Danmark
Öffnungszeiten: Dagligt fra kl. 08.00 til kl. 17.00
Telefon: +45 33 15 10 78

Vor Frue Kirke
Se et velbevaret moselig i oldtidsudstillingen
Toll für: Geschichte, Foto, Budget
Nationalmuseet i København udstiller tusindvis af kulturgenstande, hvoraf nogle kan dateres helt tilbage til istiden. Et af højdepunkterne er Egtvedpigen, et gravfund fra bronzealderen. Den 3.500 år gamle egetræskiste har bevaret hendes tøj, kam, armbånd og blonde hår næsten intakt. Du kan også se våben brugt af vikingerne fra år 800 til 1.050 e.Kr., en stridsvogn fra den tidlige bronzealder og en bolig fra det 19. århundrede. Mehr anzeigen
Lage: Ny Vestergade 10, 1471 København K, Danmark
Öffnungszeiten: Juli til august: dagligt fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Lukket om mandagen fra september til juni.
Telefon: +45 3313 4411

Nationalmuseet
Se over 10.000 mesterværker på dette kunstmuseum fra det 19. århundrede
Toll für: Paare, Geschichte, Foto, Budget
På Ny Carlsberg Glyptotek udstilles brygger Carl Jacobsens personlige samling af over 10.000 mesterværker fra Rom, Egypten, Grækenland, Frankrig og Danmark. Efter en bid brød med udsigt til Vinterhaven under glaskuplen kan I udforske samlingen af fransk kunst ovenpå. Foruden værker af Toulouse-Lautrec og Van Gogh har museet en af verdens største samlinger af Gauguin-malerier. Paul Gauguin var gift med en dansk kvinde, og det lys, som han har indfanget på mange af sine malerier, svarer til andre danske maleres arbejde samt lyset i det danske landskab. Mehr anzeigen
Lage: Dantes Plads 7, 1556 København V, Danmark
Öffnungszeiten: Tirsdag til onsdag samt fredag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 17.00, torsdag fra kl. 10.00 til kl. 21.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 3341 8141

Gratis tirsdag på Ny Carlsberg Glyptotek
Et vartegn med et velkendt snoet spir
Toll für: Geschichte, Foto
Du kan nemt få øje på Vor Frelsers Kirke i Københavns skyline takket være bygningens højde og det særprægede snoede spir. Kirken blev tegnet i slutningen af 1600-tallet i nederlandsk barokstil, og selve opførelsen tog 14 år. Byggeriet blev besværliggjort af fundamentets beskaffenhed, for Christianshavn, hvor kirken ligger, er inddæmmet havområde.
Det karakteristiske spir blev først tilføjet bygningen cirka 50 år efter opførelsen. Fra jorden til toppen af spiret er der cirka 90 meter, og der er 400 trappetrin op til spidsen, hvoraf de sidste 150 er udvendige. Udsigten er dog anstrengelserne værd, for på en klar dag har du et smukt udsyn over København. Mehr anzeigen
Lage: Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K, Danmark
Öffnungszeiten: Hver dag fra kl. 11.00 til kl. 15.30, medmindre der foregår en kirkelig handling. Tårnets åbningstider varierer.
Telefon: +45 41 66 63 57

Vor Frelsers Kirke
Kom tæt på den berømte bronzeskulptur på Langelinie
Toll für: Geschichte, Foto, Budget
Den Lille Havfrue er skabt af billedhuggeren Edvard Eriksen i 1913 og ganske givet en af Københavns mest fotograferede seværdigheder. Den 175 kg tunge bronze- og granitskulptur er skænket af brygger Carl Jacobsen som en hyldest til det berømte eventyr af H.C. Andersen. Du finder Den Lille Havfrue på Langelinie med udsyn til Københavns Havn. Kig forbi ved solnedgang for at se hende som en smuk silhuet mod aftenhimlen. Mehr anzeigen
Lage: Langelinie, 2100 København Ø, Danmark

Den Lille Havfrue
Overvær gardernes ceremoni på slotspladsen kl. 12.00
Toll für: Foto, Budget
På slotspladsen foran Amalienborg kan du se Livgardens vagtskifte, som er en tradition, der stammer tilbage fra det 17. århundrede. Der er vagtskifte hver dag året rundt kl. 12.00 foran det kongelige slot. Under vagtskiftet afløses livgarderne af kolleger, der marcherer til fods fra Rosenborg Slot. Ceremonien ledsages ofte af musik, særligt hvis dronningen eller andre medlemmer af kongefamilien er til stede på slottet. Mehr anzeigen
Lage: Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K, Danmark
Öffnungszeiten: Dagligt kl. 12.00
Telefon: +45 3312 2186

Vagtskifte på Amalienborg Slot
Tag en dukkert i et skønt friluftsbad
Toll für: Paare, Familien, Budget, Singles
Islands Brygge Havnebad har et stort soldæk, fem udendørs bassiner og et udspringstårn i tre niveauer med udsigt over Havneparken i København. Havnebadet ligger ved Langebro med en flot udsigt over byens historiske vartegn, og parkområdet strækker sig helt til Bryggebroen i syd. Selvom en tur i vandet midt i centrum af København er den perfekte måde at køle ned på i sommerheden, kan du også opleve medlemmer af vinterbadeforeningen, som ynder at tage en iskold dukkert i Havnebadet om vinteren. Mehr anzeigen
Lage: Islands Brygge 14, 2300 København S, Danmark

Islands Brygge Havnebad
Se unikke vægmalerier og skulpturer i den historiske fristad
Toll für: Foto, Budget, Singles, Gruppen
Det unikke byområde Christiania ligger ca. 2,5 kilometer fra Københavns Hovedbanegård. Den selvudnævnte uafhængige fristad blev grundlagt i 1971 og har siden da været et omdiskuteret område blandt andet på grund af Pusher Street. I dag tiltrækker Christiana dog masser af besøgende med kreative spillesteder, kunstinstallationer og vægmalerier samt restauranter og caféer. Mehr anzeigen
Lage: Christiania, 1422 København K, Danmark

Christiania
Nyd en picnic med udsigt til Frederiksberg Slot
Toll für: Paare, Familien, Geschichte, Foto, Budget
Frederiksberg Have er et af de største grønne områder i København. Haven i engelsk stil støder op til København Zoo og kan dateres tilbage til det 18. århundrede. Der har været offentlig adgang siden 1852. Om sommeren kan du leje en robåd hos Svendsens Bådfart til en beskeden pris og sejle rundt på de hyggelige vandløb. Du kan også arrangere en picnic midt i de idylliske omgivelser med smuk udsigt til Frederiksberg Slot. Mehr anzeigen
Lage: Frederiksberg Have, 2000 Frederiksberg, Danmark
Telefon: +45 3395 4200

Frederiksberg Have
Se moderne kunst på dette udstillingssted
Toll für: Geschichte, Foto, Budget
Nikolaj Kunsthal ligger i den gamle Sankt Nikolaj Kirke og byder på skiftende udstillinger, der primært fokuserer på samtidskunst. Det er også et center for udøvende kunstarter, og du kan se filmfremvisninger og deltage i offentlige arrangementer, blandt andet FOKUS, der er Danmarks største videokunstfestival. Der er gratis entré til Nikolaj Kunsthal om onsdagen. Mehr anzeigen
Lage: Nikolaj Plads 10, 1067 København K, Danmark
Öffnungszeiten: Tirsdag til fredag fra kl. 11.00 til kl. 18.00, lørdag og søndag fra kl. 11.00 til kl. 17.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 3318 1780

Gratis onsdag i Nikolaj Kunsthal

Dieser Artikel enthält Meinungen und Ansichten des Redaktionsteams von Go Guides. Die Autoren der Artikel, die auf dieser Website veröffentlicht werden, erhalten von Hotels.com eine Vergütung, die Reisekosten und andere Kosten enthalten kann.